top of page
Skitest

Steep & Deep Academy - Obertauern, Østrig - uge 13 (kort tur)

Pris

Fra kr. 5.300 kr.

Dato

27. - 31. marts 2027

Steep & Deep Academy - Obertauern, Østrig - uge 13 (kort tur)

Målgruppe

Turen henvender sig til erfarne voksne skiløbere, som:

·        har erfaring på ski og kan færdes sikkert på pisterne

·        ønsker at udvikle deres skiløb og få ny inspiration

·        gerne vil teste nyt udstyr

·        kan lide fællesskab og socialt samvær

·        har lyst til at deltage i Steep & Deep Academy med andre skientusiaster

Mød turlederen


Frank Kruse Petersen fra Steep & Deep er turleder og står for den overordnede koordinering, aktiviteterne og fællesskabet gennem hele turen. Sammen med klubbens ambassadører og deltagende personale fra Steep & Deep skaber han rammerne for en  social og inspirerende Academy-tur i afslutningen af skisæsonen.

Frank, ejer af Steep & Deep

Steep & Deep Academy i Obertauern

Tag med Steep & Deep Sports Club til Obertauern med mulighed for fem fantastiske dage i sneen sammen med andre passionerede skiløbere. Turen er for erfarne voksne, der ønsker mere end en almindelig skitur: udvikling af skiløbet, test af nyt udstyr, gode oplevelser på bjerget og et stærkt klubfællesskab.


Vi bor centralt på Heart Hotel Aurora med kort afstand til pisten. Her kombinerer vi intensive skidage med hyggeligt samvær, wellness og aktiviteter arrangeret af klubben. Turen gennemføres som en kør-selv-tur med 4 overnatninger og 3 dages liftkort inkluderet. Liftkortet kan opgraderes, hvis du vil have endnu mere tid på ski.

Klubfællesskab og Workshops

Steep & Deep Academy handler om skiløb, udvikling og fællesskab. Vi samler en gruppe erfarne skiløbere, der har lyst til at deltage i Steep & Deep Academy sammen og samtidig nørde teknik, udstyr og skioplevelser.

·        Workshops på ski med fokus på teknik, balance, carving og terrænvalg

·        Skitest med mulighed for at afprøve forskellige modeller under de rette forhold

·        Fælles skiløb og erfaringsudveksling om teknik og udstyr

·        Sociale aktiviteter på hotellet

·        Fælles afterski, gode middage og hygge


Det endelige aktivitetsprogram offentliggøres senere og tilpasses gruppen og forholdene på bjerget.

Område


Obertauern er et af Alpernes mest snesikre skiområder og et sandt paradis for skiløbere, der elsker variation, tempo og teknisk terræn. Med høj beliggenhed, 100 % ski-in/ski-out og et effektivt liftsystem er du på ski få minutter efter du træder ud af døren.

Området byder på et stort og sammenhængende pistesystem med alt fra brede, hurtige carvingpister til mere udfordrende røde og sorte nedfarter – perfekt til både workshops, test af ski og lange, flydende runs. Samtidig gemmer Obertauern på masser af naturligt terræn og spændende sideområder, der gør hver skidag forskellig.

Der er ingen lange transporttider eller flaskehalse i området – bare masser af sne, storslående omgivelser og ægte alpin stemning. Obertauern er det ideelle sted at runde sæsonen af med fokus på skiløb, udvikling og oplevelser i topklasse.

Ophold & forplejning


Du bor på Heart Hotel Aurora i Obertauern med halvpension – morgenmad og aftensmad inkluderet. Hotellet byder på komfortable værelser, god mad og wellness, så du kan slappe af og restituere efter lange dage på ski. Der er desuden kort afstand til butikker, restauranter, supermarked, skileje og byliv.


Hotellets faciliteter

·        Pool, sauna, dampbad og relaxområde

·        Lounge og bar

·        WiFi

·        Skirum med støvletørrer

·        Check-in fra kl. 16.00 og check-out kl. 10.00

·        Mulighed for bagageopbevaring før check-in og efter check-out


Forplejning

Opholdet er med halvpension. Morgenmaden serveres som buffet med blandt andet brød, pålæg, ost, yoghurt, juice, te og kaffe samt æg og varme retter. Aftensmaden består af en 3-retters menu serveret family style. Drikkevarer er ikke inkluderet.


Værelsestyper

·        Dobbeltværelser og 3-personersværelser

·        Enkeltværelse efter forespørgsel og hotellets kapacitet (tilvalg i tilmeldingen)

Transport


Turen er kør-selv (bil 13-15 timer eller fly til Salzburg, Munchen eller Innsbruck). Klubben hjælper gerne med at koordinere samkørsel, så ledige pladser i bilerne kan udnyttes bedst muligt.

Priser

Værelsestype

Pris pr. person

Dobbeltværelse/3-personersværelse

5.300 kr.


Dette er inkluderet i prisen

  • 3 dages liftkort i Obertauern (Søndag til og med tirsdag )

  • 4 overnatninger på Heart Hotel Aurora fra Lørdag til onsdag

  • Halvpension – morgenmad og aftensmad inkluderet

  • Fri adgang til hotellets wellnessområde

  • Skitest søndag til tirsdag med et bredt udvalg af ski

    • Husk egne skistøvler, men også egne ski - på den måde kan vi sikre at alle får mulighed for at teste ski.

  • Daglige tekniske workshops

  • Guidet skiløb på pisten

  • Adgang til instruktører og udstyrseksperter hele turen

  • Deltagelse i Steep & Deep Sports Club’s sæsonafslutning og unikke fællesskab

  • Rejsegaranti

Ikke inkluderet i prisen

  • Transport til og fra Obertauern

  • Parkering

  • Liftkort lørdag (kan tilkøbes)

  • Frokost og drikkevarer på bjerget

  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Tilkøb

  • 1 dag ekstra liftkort: 550 kr.

  • 2 ekstra liftkortsdage: 950 kr.

  • Enkelværelse: 2.800 kr.

  • Morgenmad på ankomstdagen: 200 kr.

  • Parkering udendørs: 275 kr.

  • Parkering indendørs: 350 kr.

  • Late check-out til kl. 14.00: 400 kr.

  • Afrejsepakke med sandwich og vand: 150 kr.

Tilmelding og Betingelser

Tilmeldingsstart:

  1. Oktober 2026

Tilmelding:

Du tilmelder dig via vores medlemsportal.

Tilmeldingslink:

Tilmeldingsfrist:

Senest 31. Januar 2027

Betaling:

Efter tilmelding modtager du en faktura på 25 % af det totale beløb som depositum. Depositum betales senest 7 dage efter modtagelse af faktura. De resterende 75 % betales senest 75 dage før afrejse.

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring.

Kontakt:

Steep & Deep Sports Club

E-mail:


bottom of page