E-MTB Livigno, uge 28
Denne tur er skræddersyet til øvede mountainbikeryttere, der vil udfordre sig selv på nogle af Europas vildeste alpine trails. Livigno byder på tekniske singletracks, lange nedkørsler og ikoniske bikeparks, hvor du virkelig kan udvikle dine færdigheder. Turen er er for ryttere, der kan køre alle røde spor i Danmark – så du får en uge med fuldt udbytte, masser af action og et stærkt fællesskab på cyklen + 15 år.
I tre sommeruger åbner vi dørene til Europas måske bedste MTB-område – et sandt paradis for både letøvede og erfarne ryttere. Her finder du alt fra flowy skovstier og tekniske singletracks til vilde bikeparks.
Campen ledes af Viktoria Smidth Knudsen, tidligere konkurrencekører og passioneret underviser, som brænder for at dele sin erfaring og glæde ved sporten. Du får fem dage med guidede ture på op til 5 timer dagligt, tekniktræning, udfordringer på alle niveauer og masser af fællesskab.
Som tidligere konkurrencekører har hun masser er erfaring på to hjul – og nu glæder hus sig til at dele sin passion med jer!
I ugerne 28, 29 og 30 tilbyder hun guidede mountianbiketure og teknik undervisnig i det smukke Livigno, Italien – et af Europas absolut bedste MTB-områder. Her finder du stier i alle sværhedsgrader, fra lette ruter til tekniske krævende spor, velegnet til letøvede og erfarne ryttere.
Med hendes mange års erfaring som MTB rytter samt som underviser kan hun hjælpe dig med at udvikle dine tekniske færdigheder, udfordre dig selv og få endnu mere glæde ud af cyklen.
Forberedelse hjemmefra – 2 teknikdage
Inden vi drager mod Livigno, mødes vi til to tekniktræningsdage i Hareskoven. Her arbejder vi målrettet med de færdigheder, du får brug for i Alperne – fx stejle nedkørsler, svingteknik, drops og balance. Dage med fokus på sikkerhed, selvtillid og flow, så du er klar til at få det maksimale ud af turen i bjergene.
Krav til deltagelse:For at få det fulde udbytte af campen, skal du være en kyndig øvet MTB-rytter. Du skal kunne køre alle røde spor i Danmark og være tryg ved tekniske nedkørsler, højdemeter og varieret terræn.
Der bliver som udgangspunkt tilbudt ugerne som E-MTB uger. Skriv endleig hvis du og din gruppe kunne tænke jer at køre almindelig mtb, så kan vi arrangere det for minimum 6 deltagere.

Ugeprogram
Søndag:
Ankomst og indkvartering efter klokken 15
Fælles velkomst, når alle er ankommet
Dagen er fri til egne oplevelser og indkøb
Mandag-Fredag:
Fem dage med cykling i fantastisk natur – op til 5 timer dagligt
Fokus på tekniktrlning, fysisk udfordring, fællesskab, grænsesøgende oplevelser og ren eventyrlyst
Ruterne præsenteres hver morgen inden afgang
Turene kombineres med sightseeing og kaffe/snack pauser
Vi når hjem til frokost de fleste af dagene, så i kan lave frokost i lejlighederne.
Eftermiddage (15:30-18:00)
Mulighed for gå ture i byen og rundt i området
Mulighed for tilvalg af bikepark liftkort hvor i kan bruge eftermiddagen i bikepark (ca. 250,-)
Aftener:
Aftensmad på egen hånd. Der henvises til gode lokale restaurenter
Fælles aftensmad mandag aften på egenbetaling, men det kunne være hyggeligt for fællesskabets skyld
Onsdag byder på en fælles vandretur for at se solopgangen på toppen af bjerget med kaffe på trangia.
Lørdag:
Afrejse inden klokken 10
Indkvartering
På turen bor vi i Casa Marietta, et hyggeligt lejlighedshus i hjertet af Livigno. Herfra har vi kort afstand til både by, stier og de mange muligheder, som området byder på.
Lejlighederne er fuldt udstyrede med køkken, opholdsrum og alt, hvad vi skal bruge til en aktiv uge i Alperne. Vi laver ofte fællesmad i lejlighederne, så der både er plads til hygge, praktisk samarbejde og socialt samvær efter dagens ture. Ønsker man en aften ude, er der masser af gode lokale restauranter lige i nærheden.
Casa Marietta giver os den perfekte base:
Rummelige lejligheder med plads til fællesskab og afslapning
Mulighed for at lave vores egne måltider og spise sammen
Central beliggenhed tæt på butikker, caféer og byliv
Nem adgang til både bikeparks, stier og shuttle/bus
Et hjemligt udgangspunkt, hvor vi kan lade op, dele dagens oplevelser og nyde både naturen og hinandens selskab.

Transport
Turen er en “kør selv” tur, der er mange muligheder for at komme til Livigno
Fly til Milano (MXP/ LIN) eller Bergamo – Orio al Serio (BGY) – videre fra lufthavnen- Livigno Express: Shuttle-service fra lufthavne såsom Milano Malpensa, Linate og Bergamo til Livigno. Tiden er ca. 4-4½ time. Reservér i god tid (typisk mindst 2 dage før)
Tog: København H mod Milan. Ruten går typisk via Tyskland / Schweiz. Rejsetid er ca. 18-20 timer afhængig af forbindelser og antal skift. Der er ikke direkte tog – man skal regne med mindst 2-3 skift, fx i Hamborg, Schweiz eller via München/Kassel/ Basel etc. Fra Milano Centrale med regionaltog (Trenord) til Tirano. Det tager et par timer, afhængigt af hvilken togforbindelse du når. Priserne er rimelige. Fra Tirano går der busser til Livigno.
Samlet tid fra København til Livigno med tog + bus, inklusiv skift, kan være 24-30+ timer, afhængigt af forbindelser og ventetider.
Bil: Afstand fra København til Livigno: ca. 1.400–1.500 km afhængigt af rutevalg. Køretid: typisk 15–17 timer effektiv kørsel uden lange pauser/overnatning.
Priser
Deltager | Pris |
Deltager | 8.700 kr. |
Inkluderet i prisen
Ophold hotel eller lejlighed
Leje af e-bike MTB
Guidede ture og tekniktræning
2 “Social rides” med MTB skill træning inden afrejse
Turledelse og rejsegarantifond
Rejseforsikring DIF
Ikke inkluderet i prisen
Transport
Forplejning
Tilvalg/fravalg
Beskrivelse | Rabat |
Leje af E-bike | -2.200 kr. |
Alene værelse (begrænset med værelser) | 1.600 kr. |
Tilmelding og Betingelser
Tilmeldingsstart: | 17. September 2025 |
Tilmelding: | Du tilmelder dig via vores medlemsportal. |
Tilmeldingslink: | |
Tilmeldingsfrist: | 30. Januar 2026 |
Betaling: | Efter tilmelding får du en faktura på 25 % af det totale beløb (depositum), som skal betales 7 dage efter modtagelsen, de resterende 75% af det totale beløb betales seneste 75 dage før afrejsedato. Betalingen foregår ved at du modtager en faktura med information om betaling samt betalingsdato. |
Afbestilling: | Tilmeldingen er bindende og vi anbefaler at der tegnes en afbestillingsforsikring. |
Aflysning | Turen gennemføres ved min. 6 deltagere |
Kontakt: | Steep & Deep Sports Club |
E-mail: |







